Værgemål

På www.lev.dk findes flg. beskrivelse:

Hvem skal have værgemål?

Det er desværre ikke så ligetil at svare på, hvem der kan og skal have værgemål. Ifølge loven er der tre forhold, som skal være til stede:

- Man har udviklingshæmning eller anden form for svækket helbred.

- Man kan ikke varetage egne anliggender.

- Man har behov for hjælp til varetagelse af egne anliggender.

Hvem skal være værge?

Heller ikke dette spørgsmål findes der ét svar på. Statsforvaltningen vil i første omgang se på borgerens nærmeste pårørende. I skal forlods gøre jer overvejelser om, hvem der vil være en god værge, som kan repræsentere borgeren med udviklingshæmning og ikke blot bestemme over vedkommende. Hvem magter det? Hvem kender borgeren godt? Hvem er borgeren tryg ved? Hvem formår at skelne mellem egne ønsker og borgerens? Osv.

Det er ikke nogen let vurdering, hverken for jer eller for statsforvaltningen, og der er ikke en facitliste. Det væsentligste i vurderingen er, at man har en høj etik - ikke om man er klog på tal eller lignende. Etikken handler her om, at forstå og formidle borgerens behov og meninger. Som værge får man jo en vis magt, og det kræver, at man er sit ansvar bevidst og ikke misbruger denne magt til eget bedste eller til at genere andre.

Hvornår har man behov for hjælp?

For det første skal der være noget at varetage - dvs. hvis man kun har sin pension, så kan faste udgifter og lommepenge administreres med en aftale ifølge pensionsloven (administrationsaftale). I de tilfælde vil der ikke være noget behov for en økonomisk værge. Husk at hele lovgivningen bærer den holdning i sig, at der skal foretages så lidt indgriben i borgerens selvbestemmelse som muligt. Værgemål kan være på personlige eller økonomiske forhold; det kan afgrænses til særlige opgaver eller et bestemt tidsrum - det kan ganske enkelt skræddersyes til den borger, som har brug for hjælp til at varetage sine interesser på et bestemt felt.

Må man bruge af formuen?

Man kan godt bruge af formuen, men man skal have lov af statsforvaltningen. Formue, der på den måde er båndlagt, er midler på over 75.000,- kr. Men husk, at når man først er over 75.000, så er det hele beløbet, som udgør "formueforvaltningen" - og dermed også kronerne fra 0 - 75.000.

Frigivelse af formue til forbrug vurderes konkret. I civilstyrelsens vejledning skriver de, at ansøgningen imødekommes, hvis den pågældende må antages at få glæde og fornøjelse af det, der søges om frigivelse af formue til. Helt umuligt bør det altså ikke være. Du kan finde flere anvisninger på, hvordan man gør, ved at læse den vejledning, civilstyrelsen har lavet. Vejledningen er skrevet på et rimeligt dansk!

Må man lave en pensionsopsparing?

Man skal have lov. I vurderingen af om man får lov anlægger statsforvaltningen den sunde fornuft, som vil gælde i andre familier; nemlig at der skal være lidt på kistebunden til uforudsete udgifter, før man båndlægger pengene i en pensionsopsparing. Altså vil de kræve at der allerede er opsparede penge, før de giver lov til en egentlig pensionsopsparing. LEV har forsøgt at forklare, at for mange forældre til voksne med udviklingshæmning er det vigtigt at sikre deres søn eller datter efter forældrenes død, og derfor er båndlæggelse i en pensionsopsparing ganske vigtigt for mange. Civilstyrelsen har lyttet, men ikke ændret praksis. Det skal dog nævnes, at den nødvendige opsparing inden en pensionsopsparing ikke har et egentligt beløb, og at man i den slags opsparinger jo også kan gøre pengene mere eller mindre bundede.

Der findes forskellige former for værgemål

Det er Statsforvaltningen som myndighed, der iværksætter et værgemål.

Ved langt de fleste værgemål er personen stadig myndig og beholder dermed retten til at handle selv. Vedkommende har også fortsat stemmeret. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at beskytte personen mod at blive udnyttet eller indgå uheldige økonomiske aftaler. Hvis det forholder sig sådan, kan personen få frataget sin økonomiske retlige handleevne. I praksis betyder det, at han eller hun bliver umyndig og ikke længere kan indgå gyldige økonomiske aftaler, optage lån eller lignende. Det er udelukkende værgen, som kan det.

Når man bliver umyndig, mister man også sin stemmeret. Værgen kan ikke overtage stemmeretten.

Samværgemål omfatter kun økonomiske forhold. Her er personen sammen med sin såkaldte samværge med til at træffe beslutninger om den private økonomi. En person, som er under samværgemål, skal samarbejde med værgen. Personen skal derfor være så velfungerende, at hun eller han er i stand til at indgå i et sådant samarbejde.

Det er den person, som har behov for et samværgemål, der selv skal søge om det. Ansøgningen skal sendes til Statsforvaltningen