Bosteder

Udgangspunktet

Ifølge art. 19 i FN’s handicapkonvention gælder det, at ”personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform”.

Med overgangen fra bistandsloven til Serviceloven i 1998 blev institutionsbegrebet afskaffet. Det betyder, at man nu taler om "Botilbud" og "Servicetilbud" som to adskilte størrelser. Murstenene (institutionen) er så at sige adskilt fra indholdet i den støtte og de tilbud, borgeren tildeles udover boligen. Det betyder, at de unge skal betale for huslejen, men ikke for de ydelser, der følger med.

Personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for støtte i en midlertidig boform (§107 i Serviceloven om midlertidige botilbud).

Personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis (§108 i Serviceloven om borformer til længerevarende ophold).

Personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjlæp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjlæp til udvikling af færdigheder (§85 i Serviceloven).

§107 - midlertidige botilbud

Der er ikke frit valg indenfor §107, som der er det som udgangspunkt indenfor §108. Borgeren skal dog have medindflydelse på sagen, og tilbudet skal understøtte borgerens behov. Og modsat at man ikke kan klage over kommunens botilbud, har man mulighed for at klage over servicetilbuddet. Læs mere i DUKH's notat om valg af botilbud jvf. §107.

§108 - længerevarende botilbud

Der er tale om botilbud til borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau, og for disse er gældende, at borgeren kan vælge andre tilbud - også udenfor kommune. Kommunen skal betale for botilbudet, hvis det er egnet, og ikke er væsentligt dyrere end det tilbud den nuværende kommunen er kommet med.

§105 - Almenboligloven

Personer med handicap, der er visiteret til en almen handicapbolig efter almenboligloven, har ret til frit at vælge en sådan bolig uanset boligens beliggenhed. Det fremgår af almenboliglovens § 58 a.

Der oprettes og drives også botilbud efter almenboligloven, hvor frit valgs-reglerne gælder. Den praktiske støtte ydes i disse tilfælde efter servicelovens § 83, og den socialpædagogiske støtte ydes efter servicelovens § 85. Der bor i dag efter oplysninger fra Socialstyrelsen ligesåmange i botilbud efter almenboligloven som i botilbud efter servicelovens § 108. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på huslejen mellem botilbud efter almenboligloven eller efter §108. En del unge med nedsat funktionsevne, der henvises til almenboligloven, har svært ved at få råd til at betale huslejen. Ankestyrelsen har dog truffet en afgørelse (113-13), som fastlår, at når unge er visiteret kan servicelovens §100 om merudgifter andvendes til at betale en del af huslejen. Det bl.a. præciseret at når en ung flytter hjemmefra til et botilbud, skal kommunen ved vurderingen af boligudgiften foretage en samlet vurdering af en sammenlignelig situation med en ikke-handicappet på samme alder og i samme livssituation (alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er elementer, der skal inddrages). Læs mere herom her.

Hvilket tilbud kan man få?

Når kommunen træffer afgørelse om et botilbud, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes og formålet med den.

Beskrivelsen skal være kort og indeholde en konkret, individuel vurdering af borgerens behov. Den skal beskrive det faglige indhold, f.eks. hvilken boform, der anses for egnet, den skal handle om personlig hjælp og evt. træning, om hjælp til udvikling af færdigheder, om socialpædagogisk bistand, om ledsagelse, om hensigten er at støtte borgeren mulighed for sociale kontakter mv. Den skal ikke indeholde konkrete timetal og kvalifikationer på de, der skal udføre arbejdet.

Denne pligt gælder ikke, når borgeren får tilbudt en bolig efter almenboligloven, men visitationen skal ske på baggrund af en konret individuel vurdering af borgerens boligmæssige, sociale, økonomiske og psykiske og fysiske situation.

Rudersdal Kommune:

Rudersdal Kommune tilbyder tre forskellige typer af boliger: Almene boliger (pt kun ét tilbud for fysisk handicappede), bofællesskaber og botilbud. Man kan skrive sig op til botilbudene hos sin sagsbehandler. I den forbindelse skal man huske at få en kvittering på, at man er skrevet op. Opskrivning skal ske i god tid, da der sjældent er ledige pladser, og man skal regne med flere års ventetid. Det er dog muligt og bestemt ikke håbløst at få en bolig, så man skal endelig gøre noget ved sagen. Interesserede må gerne kontakte Anne Bonné, som har nogen erfaring på området.

Find kommunens tilbud her.

Derudover skal det nævnes, at Rudersdal Kommune er langt i planerne om ud-/ombygningen af Ebberød, hvor der efter planerne kommer 80 nye almene boliger og et daghjem med 25 pladser. Læs/se lokalplanen her. Boligerne i Ebberød er efter planerne klar til indflytning i 2016.

LEV har flere gange ytret deres holdning til, hvad de kalder omsorgsfabrikker. Læs mere i LEV-bladet 2. april 2014 (side 6)

Oversigt over andre botilbud:

Hulegården

Brøndbyøstervej 166-172

2605 Brøndby

36 38 37 00

www.hulegaarden.dk

Hulegården er for helt unge - en slags mellemstation inden egen lejlighed. §107 og §108.

Bofællesskabet Langebjerg

Langebjerg 3

2850 Nærum

Fortrinsvist for yngre borgere. 17 pladser. §107.