Aflastning

Kommunen har pligt til at tilbyde aflastning i fornødent omfang for familier med børn (og hjemmeboende voksne) med et handicap.

 

Aflastning kan ske på flere måder:

- I aflastningsfamilie, hvor barnet opholder sig i forhold til et aftalt antal døgn om måneden/året

- På en aflastningsinstitution f.eks. Grandbohus, hvor barnet opholder sig i forhold til et aftalt antal døgn om året

- Ved aflastning i hjemmet, hvor familien selv ansætter en person, der aflønnes af kommunen. Hjælp til aflastning i hjemmet kan f.eks. være pasning af barn/den voksne eller rengøring.

- I form af økonomisk tilskud til familien. Beløbet kan anvendes til børnepasning, ledsagelse til fritidsaktivitet, rengøring m. m. Beløbet udbetales til forældrene, der selv administrerer ordningen.

De nævnte aflastningsformer kan kombineres og bevilges af Familieafdelingen.

 

Den uvildige Konsulentordning (dukh) oplyser om de tre forskellige aflastningsmetoder:

 

Aflastning efter servicelovens § 52

Såfremt behovet for aflastning opstår på baggrund af barnet eller den unges helt særlige behov for støtte, skal aflastningen bevilges efter servicelovens § 52. Det sker efter forudgående børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens § 50. Aflastning efter denne paragraf giver mulighed for, at barnet kan overnatte udenfor hjemmet. Kommunen ansætter personale, som har særlige forudsætninger for at varetage barnets behov.

 

Aflastning efter serviceloven § 84

Hvis behovet for aflastning er opstået alene på baggrund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, og aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, for eksempelvis at give forældrene tid til eventuelle søskende, skal aflastningen ydes efter servicelovens § 84. Forældrene er ikke arbejdsgivere. Det vil sige, at de ikke selv ansætter og afskediger personale. Kommunen godkender og ansætter personale. Når en kommune skal vurdere behovet for aflastning, skal kommunen først vurdere, om behovet kan dækkes efter servicelovens § 84. Kan behovet for afløsning/aflastning ikke dækkes efter denne bestemmelse, kan kommunen bevilge aflastning som en merudgift forbundet med forsørgelsen, jf. servicelovens § 41. Bemærk i øvrigt, at afløsning efter § 84 gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold.

 

Aflastning efter servicelovens § 41

Det fremgår af børn og unge-vejledningens pkt. 208, at "hvis en af servicelovens øvrige aflastningsordninger ikke er tilstrækkeligt i det konkrete tilfælde, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til ansættelse af en hjælper efter servicelovens § 41 til aflastning. Der ydes kun hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 41 til aflastning i eget hjem."

 

Der kan f.eks. ydes hjælp til voksenbetalt barnepige, hvor udgiften til barnepige er højere, end hvad andre forældre betaler for barnepige. Begrundelsen for en særlig høj udgift til barnepige kan være, at barnet kræver en særlig ansvarlig og kompetent person til at passe sig. Kommunen kan yde merudgiften til denne barnepigeudgift i forhold til, hvad en barnepige ellers koster. Forældrene er arbejdsgivere. Det er forældrene selv der ansætter og afskediger personale og de får en udmålt ydelse hver måned, som de betaler deres hjælpere med.

 

Læs mere her

Aflastning